WannaCry: En Global Ransomware-Ødelægger

Hvem blev ramt af WannaCry?

WannaCry ramte en bred vifte af organisationer og enkeltpersoner, herunder:

• Virksomheder: Mange private og offentlige virksomheder blev ramt, hvilket resulterede i forstyrrelser i deres drift og økonomiske tab. Eksempler inkluderer store firmaer som Telefónica og FedEx.
• Offentlige institutioner: Hospitalsystemer og andre offentlige tjenester oplevede alvorlige forstyrrelser. I Storbritannien blev NHS (National Health Service) kraftigt påvirket, hvilket resulterede i aflysninger af aftaler og behandlinger.
• Uddannelsesinstitutioner: Skoler og universiteter oplevede nedetid og mistede adgang til vigtige data og systemer.
• Privatpersoner: Mange enkeltpersoner blev også ramt, især dem uden tilstrækkelig sikkerhedskopiering eller beskyttelse af deres systemer.

Hvad er WannaCry?

WannaCry er en type ransomware, der blev opdaget i maj 2017 og spredte sig hurtigt over hele verden. Ransomware er en form for malware, der krypterer brugerdata og kræver en løsesum for at dekryptere det. WannaCry udnyttede en sårbarhed i Microsoft Windows for at inficere og kryptere filer på en inficeret enhed.

Nøgleaspekter af WannaCry inkluderer:

• Ransomware: WannaCry låser filer på den inficerede computer og kræver en betaling (ransom) for at få adgang til de krypterede filer.
• Sårbarhed: WannaCry udnyttede en sårbarhed i Microsoft Windows kendt som "EternalBlue", som blev lækket af det cyberkriminelle gruppe The Shadow Brokers.
• Spredning: WannaCry brugte en orm-lignende funktionalitet til at sprede sig hurtigt over netværk og internettet.

Hvorfor er WannaCry farligt?

WannaCry er farligt af flere grunde:

• Global Spredning: WannaCry spredte sig hurtigt og ramte millioner af computere på tværs af forskellige sektorer og lande. Dette resulterede i omfattende skader og nedetid.
• Kryptering af Filer: Når WannaCry inficerede en computer, krypterede det filer og gjorde dem utilgængelige for brugeren, medmindre en løsesum blev betalt.
• Løsesum: Angriberne krævede betaling i Bitcoin for at dekryptere de krypterede filer. Manglende betaling resulterede i permanent tab af data.
• Sårbarhed: WannaCry udnyttede en kendt sårbarhed, som mange systemer ikke havde opdateret med de nødvendige sikkerhedsrettelser, hvilket gjorde det muligt for malware at sprede sig hurtigt.

Hvordan fungerer WannaCry?

WannaCry fungerer gennem følgende processer:

1. Sårbarhedseksponering:

2. WannaCry udnyttede sårbarheden i Microsoft Windows kaldet "EternalBlue", som tillod malware at få adgang til systemer uden brug af godkendelse.

3. Inficering:

4. Når WannaCry først har fået adgang til en computer, installerer den sig selv og begynder at kryptere filer på det inficerede system. Filtyper som dokumenter, billeder og andre vigtige data blev målrettet.

5. Kryptering:

6. WannaCry anvendte stærk kryptering til at gøre filer utilgængelige. Brugen af AES (Advanced Encryption Standard) og RSA (Rivest-Shamir-Adleman) kryptering sikrede, at filerne var låst og kun kunne dekrypteres med den rette nøgle.

7. Løsesum:

8. Når filerne var krypteret, præsenterede WannaCry en besked på den inficerede computers skærm, som krævede en betaling i Bitcoin for at få adgang til de krypterede data. Beskeden indeholdt instruktioner om, hvordan man betalte løsesummen og truede med at slette data, hvis betaling ikke blev foretaget inden en given frist.

9. Spredning:

10. WannaCry anvendte en orm-teknik til at sprede sig til andre computere på det samme netværk eller internettet. Den søgte efter sårbare systemer og udnyttede dem til at installere sig selv og kryptere flere filer.

11. Kill Switch:

12. En sikkerhedsforsker ved navn Marcus Hutchins opdagede en "kill switch", som var en ubeskyttet domæneanmodning, som kunne stoppe spredningen af WannaCry. Ved at registrere dette domæne blev WannaCry’s spredning midlertidigt bremset, og det gav tid til at udvikle rettelser og sikkerhedsforanstaltninger.

WannaCry-udbruddet understregede vigtigheden af at holde software opdateret med de nyeste sikkerhedsopdateringer og at implementere robuste sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte mod ransomware og andre typer malware.